Del dine oplevelser og erfaring med andre

Tur til Cypern - R ejsebeskrivelse maj 2013 .

Her kommer en beskrivelse af en rejse, som gik fra Egeris til Alanya og videre til Kyrenia på Cypern .

Grunden til at den skal beskrives, er det faktum, at den langt fra svarede til de forventninger, der var stillet til den hjemmefra.

Personerne:

Else og Allan, Egeris/BHR1-A1. De vil nok være de fleste af læserne bekendte.

Dorte, nabo i Egeris, er glad for sol og vand, og dem der var i BHR1 i Pinsen 2013, har sikkert set hende tulle rundt, mutters alene, idet hun opgav Cypern turen, da besværlighederne begyndte at komme.

Jørn, nabo i Skovby. Har i 1965-66 været FN-soldat i den fredsbevarende styrke på Cypern.

Vinteren 2012-13 var lang og kold, så allerede kort efter nytår fødtes en tanke om nogen sol og varme. Det skulle bestå i, at Else og Allan inviterede Dorte og Jørn til Alanya medens de var i deres lejlighed i maj. Der blev holdt øje med priserne på flybilletter, og da de begyndte at stige, var det tid til et planlægningsmøde. Mødet blev holdt i uge 4, hvor der blev købt flybilletter til Else og Allan 9.maj – og Dorte og Jørn 12. maj. Samtidig blev der planlagt en rejse i rejsen til Cypern 17-19 maj (Jørn ville gerne se Cypern igen nu han var i nærheden, og de øvrige ville gerne med).

Der kom voldsomt gang i internettet med bestilling af hotelværelser og leje af bil. På færgeselskabets hjemmeside (hurtigfærgen Alanya-Kyrenia) stod, at de sejlede fra april til oktober. Der var dog ingen mulighed for at bestille billetter, så det blev aftalt, at Allan skulle få Cafer til at ordne det, når de kom derned. Der var jo en uge til de skulle bruges.

 

Godt midnat natten mellem 12. og 13. maj ankommer Dorte og Jørn til BHR1, hvor Else og Allan stod klar med noget natmad. Medens vi spiser og hygger, kommer det frem, at den der ”hurtigfærge” kun sejler i perioden 20. juni til oktober, men Else havde opsnuset, at der var en anden færge et sted langt østpå i byen Tasucu. Der kunne man komme til med bus; det måtte vi lige sove på.

Mandag startede med en hensigtserklæring om at gøre turen med denne alternative rejsemulighed. Her måtte internettet dog give op – og turen gik til turistkontoret. Her blev det klart, at der var en færge torsdag 16. maj kl. 23.55 fra Tasucu til Kyrenia med ankomst kl. 7.00 – og retur mandag 20. maj kl. 23.55 med ankomst til Tasucu kl. 7.00. Mens Else fører samtalen med ham der turistmanden, begynder Allan at bevæge sig lidt rundt i kontoret og stiler i retningen mod toilettet. Her bliver det for meget for en ung ansat, som beordrer ham hen på hans pind med ordren ”SIT”.

Ved samrådet mandag aften blev det besluttet at gå videre med denne alternative løsning – bortset fra Dorte, der her melder fra til fordel for sol og vand.

 

Tirsdag skal der ændres hotel og bilbestilling på Cypern, e-mail er nu en god ting, bemærk til senere, at biludlejeren gav et telefonnummer, vi skulle ringe på, når vi ankom, idet han hævdede, at færgen ofte var forsinket. Købte busbilletter. Her var mange på busstationen, der ville sælge sådan nogle. Vi valgte ham, der løj mest, idet han påstod, at han kørte Alanya – Tasucu på 4 timer, mens alle de andre skulle bruge 6-7 timer på den samme tur. Derefter turistkontoret igen, og her blev færgebilletterne købt.

 

Torsdag blev det så tid til rejsen i rejsen. Afgang busstationen i Alanya kl. 15.00, første komfortstop Gazipaza ved en restaurant, der stod klar med varm, fed og nærende mad til de mange uge tyrkere, der var med bussen. Kort efter begyndte bjergkørslen, og det blev ved og ved. Stewarden på bussen uddelte de der små poser, vi bruger til hunde høm-hømmer til alle tyrkerne, og der var en fem-seks stykker, der fik brug for dem.

De eneste steder der var nogenlunde flad vej, var lidt før og efter byerne Anamur og Aydinicik. Nå – hvis vi skulle tro vores billetsælger, skulle vi være fremme kl. 19.00, men der skulle gå helt til kl. 21.00 inden bussen atter gjorde holdt – og stewarden sagde, at nu skulle vi stå af. Vi stod nu i vejkanten i udkanten af, hvad der skulle vise sig at være havnebyen Tasucu. Heldigvis var der en meget hjælpsom mand med en mobiltelefon, som hidkaldte en taxa. Chaufføren her var også særdeles hjælpsom. Han kørte rundt og forespurgte forskellige om, hvor det var, at passagerer til færgen skulle møde. Det fandt han så ud af, og kørte os derhen, fik 10 lira og kørte sin vej.

I kontoret, hvor vi skulle havde været inden kl. 20.00, blev vi nu registreret med besked om at komme tilbage kl. 22.00 (der var 30 min til). Så ville der være en bus, der kørte os ud til havnen. Der var heldigvis en restaurant ved siden af kontoret, så der var tid til aftensmad. Bussen, der var annonceret til kl. 22.00, kom kl. 22.45, og kørte et par kilometer ud til havnen, svingede ind på pladsen, og satte os af sammen med 4-5 andre, ingen forklaring af nogen art og i bulder mørke.

De andre (tyrkere/cyprioter) skulle også med færgen og vidste heller ingen ting. Nå med tiden fandt vi ud af, at henne i et hjørne skulle vi sluses ud af Tyrkiet med bagage og paskontrol og det hele, plus at en politibetjent stod ved et vindue og opkrævede 10 Lira i ”Havneafgift”.

Vi fik nu at vide, at færgen var lidt forsinket. Færgen RORO Mersin, noget gammelt, ildelugtende skrammel, med to dæk, men kun en rampe og en stor elevator midt på, sejlede mest med lastbiler, men tog også passagerer med. På øverste dæk var der nogle rum med flysæder (de fleste var defekte). Der var ikke så mange passagerer, så vi tog en række hver og forsøgte at få noget søvn. Jørn vågnede kl. 3.35 ved at en hund gøede – hvad!!!  En hund midt ude på Middelhavet- op og kigge ud af koøjet, færgen var ved at lægge fra (hvilket må have forstyrret hunden). 3 timer og 40 min. for sent. Ankomsten til Kyrenia blev i sangens natur tilsvarende forsinket, så vel ankommet, telefon til biludlejeren (han fik lidt ret i, at forsinkelser kunne forekomme). Derefter indrejsekontrol, hvorfor nævne det? – jo betjenten kunne ikke få sin computer til at forså Jørn’s pas. Han prøvede alle mulige ting (alle andre gik til den anden paskontrol) og han hidkaldte så den anden betjent til at se på ”problemet Jørn”. De taler en del, prøver at skrive en del på computeren, endelig spørger de Jørn, hvad hedder du? Jørn forklarer dem lidt om bogstavet ø, hvorefter han får indrejsestemplet.

Det er lidt mærkeligt, at denne lille mand lige skulle manifestere sig nu. Passet har været brugt til ind- og udrejse af USA (313,9 mio indbyggere) og Tyrkiet selvfølgeligt (73,9 mio indbyggere), men TRNC (Turkish Republic of Northern Cypres, ca. 210.000 indbyggere) var lidt problematisk. Måske deres computer var for gammel?

Fredag 17. maj kl 11.00 fik vi vores bil, hotelværelser, noget morgenmad og en lille lur i en rigtig seng. Så var vi klar til at indtage Cypern – hel Cypern, men også her blev vi lidt klogere allerede lørdag. Vi var i Nicosia fredag eftermiddag og aften, hvor vi passerede ”grænsen” frem og tilbage til den græske del flere gange, men dog kun til fods. Lørdag ville vi på en bjergtur til Trodos (græske del). Vel stemplet ud af TRNC ved den næst østligste grænseovergang (der er kun 7 åbne overgange for biler) på vej ind i den græske del. Der var nogle bygninger, men ingen folk, så vi kørte langsomt forbi. Så vågnede de op, og kom farende ud. Her får vi så at vide, at tyrkiske udlejningsbiler overhovedet ikke er forsikret til at køre i den græske del, samt at der ikke er betalt den fornødne vejskat. Det kunne vi gøre i Nicosia på mandag – og var derefter velkomne tilbage.

Vi vendte om og forblev resten af tiden på Nordcypern med besøg i Xeros, Louroujina, Salamis og Bellapais.

 

Mandag den 20.maj skulle hjemrejsen foregå. Den eneste forskel var, at færgen kun var 2 timer forsinket ved afgangen fra Kyrenia. Vi landede i BHR1 ca. kl 17.00 tirsdag den 21, maj 2013.

Jørn Linddal

   

Det var en meget positiv oplevelse at se Nordcypern.

Specielt Kyrenia er den gamle bydel hyggelig med de mange restauranter langs den hesteskoformede havn. Gaderne var smalle og snoede, så de var en oplevelse både til fods- og i bil med venstrekørsel.

Samtidig fandt vi ud af, at valutaen der er lira – og ikke euro, som vi havde vekslet til. Men som i Alanya, ville de selvfølgelig også gerne have euro.

Vi var jo også med Jørn ude at se ”udkantsområderne”, hvor han i sin tid havde været som FN-soldat. Der var ikke sket meget i de 47 år. Mange huse stod stadig med skudhuller, og det var en stor oplevelse – specielt for Jørn.

Vi kan kun anbefale turen dertil – men vil helt klar anbefale hurtig båden fra Alanya i sommermånederne.

Allan og Else


---------------------------------------000000000000----------------------------------


I sommer bestilte vi lufthavnstransfer gennem www.transfers4you.com .

Det koster 26£ (ja, engelske pund= ca 230 kr) for 2 personer i alt tur /retur. Der køres normalt til et hotel i nærheden. Det nærmeste hotel er Blue Star Hotel Alanya.

Vi var imidlertid de eneste, der skulle til Alanya, så vi blev kørt direkte til ejendommen og vi blev tilsvarende hentet ved lejligheden, da vi skulle hjem kl tidligt om morgenen!

Bedste hilsner

Per & Anni (B5)



Kirsten & Jens Madsen anbefaler:

Vi har et par idér som vi gerne vil viderebringe til andre i BHR1’er

Bla. Har vi fundet en taxa chauffør som både kan tysk og engelsk – han er meget fin og vi er en del der allerede har kørt med ham flere gang. Og … Han ved hvor BestHome ligger

Taxa chauffør: Navn: Erol Say  +90 532 245 45 61

 

Når vi skal til stranden tager vi som oftest til Palm Beach – her er stranden mere ren end flere andre steder – her er pick up service – og chaufføren ALI ved hvor BestHome ligger

Palmbeach: +902425190622 (ALI)

 

Samtidig har vi et par restauranter som vi har været meget godt tilfreds med:

The Kondon Restaurant ved havnen : De har nok Alanya’s absolut bedste bøffer – og god rødvin og priser der ligger middel.

Pick up service +90 242 513 54 82

 

En anden restaurant som er en helt anden oplevelse – her kommer en del Tyrkere og restauranten ligger i et boligkompleks, maden er tyrkisk og meget god og fantastisk billig.

Sultan Sofrasi Restaurant 🙂



Af Leif Skovby Andersen:

"Osmanisk Gryde" er en af mine tyrkiske favoritter. Og den fås stort set på alle restauranter. "Osmanisk Gryde" er små stykker mørt oksekød (fås også med kylling) blandet med en del forskellige grøntsager og og ost ovenpå, der er smeltet i ovnen. Retten serveres oftest med "ild under" så den er gloende hed.
Som nævnt fås den på de fleste restauranter. Men den bedste, jeg nogensinde har fået, har jeg købt hos "Mystery", som ligger på samme gade og side som SunZet (læs: Best Home) 100 meter længer mod Cleopatra-stranden. De taler dansk og tilbyder faktisk også at hente og bringe jer igen. Prisen er 15,5 YTL.
Mystery får 3 kokkehuer - "Osmanisk Gryde" får 5.
 
Maryann og min datter Camilla vil gerne viderebringe deres anbefalinger af "Chokolade-suffle" på Restaurant "Felica", som er den første restaurant på vandsiden af Cleopatra-stranden, når man kommer fra centrum. Lige ved siden af mini-golfbanen. Lidt tilbagetrukket fra vejen og helt ned til stranden. Den (suffle'en) er sikkert ikke at anbefale til folk på diæt - men hold da op, hvor smager den godt. Alle forretter og hovedretter er rigtig gode. Men Suffle'en slår dem alle. Serviceniveauet på stedet er højt og priserne i forhold til de mere turistprægede steder også lidt højere. Men ikke i forhold til kvaliteten. Man kan (næsten) sidde i strandkanten og spise med udsigt til borgen. Hvilken stemning.
 
Stedet får 4 kokkehuer - suffle'en får 5.



----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

På denne side kan du dele gode idéer og erfaringer med andre i BHR1 og Alanya.
Det kan være alt fra
- hvor er det fordelagtig at foretage dagligvareindkøb?
- hvor finder jeg en god taxichauffør der taler engelsk og ved hvor BHR1 ligger?
- hvilke gode spisesteder kan du anbefale?
- hvor er der gode seværdigheder?
- ect.